Træning/hold

HUNDEPLADSEN 

Precentas hundeskole

v/ Jette Haastrup

TRÆNINGSPRINCIP


Vi tager udgangspunkt i motivation og samarbejde. Vi arbejder med at din hund skal have lyst til at samarbejde med dig, således at vi kan nå langt med jeres  træning.  Hvis din hund føler sig godt tilpas og får mulighed for at lære  øvelserne trinvis, vil  I få meget ud af jeres træning.


Din hund skal lære nye ting, ved det der kaldes "Belønningsbasseret træning".

Belønningsbasseret træning betyder bl.a. at du:

  • Skal have fokus på at belønne det, du gerne vil se mere af
  • Ikke skal gå op i at hunden laver fejl - det skal du ignorere
  • Skal lægge din træning til rette, så der er størst chance for at din hund oplever succes
  • Skal skabe en tryg træningssituation

Vi kommer ind på, hvorfor det er så vigtigt i løbet af de tilrettelagte træningsforløb.

LEGETØJ OG GUFFER


Leg: At lege sammen med din hund med legetøj kan give dig om din hund en masse gode oplevelser. På billedet er en række forskellige slags, der er gode til træningssituationen.

Det er vigtigt, at du altid har legetøj med til træning. Hvis din hund ikke er vant til at lege med legetøj, lærer  I det.


Guffer: Der findes utrolig mange slags guffer, der kan bruges i træningen. Det er en god ide, at have forskellige slags med. De må meget gerne have forskellig værdi for din hund, så du kan give de aller aller bedste, når den virkelig har gjort noget flot. Det gælder, at alle guffer helst skal være af den bløde slags, så den ikke skal stå og tygge i lang tid. På billedet kan du se nogle eksempler.


KRAV FOR AT TRÆNE


Du skal kunne lide din hund og være i godt humør når du deltager.


Forsikring: Du skal have tegnet en hundeansvarsforsikring. Og du skal sikre dig, at den også dækker, når du er på træningspladsen.


Betaling: Skal ske inden introduktionstimen. Du kan indbetale på konto  0612 3167146740 eller via

MobilePay på 61405208. Påfør dit navn og holdnummer. Pris 400 kr. pr. hold du tilmelder.



SPØRGSMÅL OG SVAR

  • LØBETID. Du må ikke have din hund med når den er højløbsk.


  • TØJ OG SKO. Det er en god ide, at have praktisk tøj med, da det foregår udendørs.


  • GUFFER. Det er meget vigtigt at du har mange guffer med til træning. Det skal helst være af en blød type, så din hund kan arbejde videre umiddelbart efter den har fået den.


  • LEGETØJ. Du skal have et trækkelegetøj med. Hvis ikke du har noget har jeg et lille udvalg, der er til salg.

Træningen er en del af DKK Kreds 10's tilbud til hundeejere i Danmark - Copyright Precenta © All Rights Reserved